Formål

 

Team Marbæk er en støtteforening, der udelukkende har til formål at skaffe mid­ler til etablering af aktiviteter til gavn for børn & unge i Skibby med særlig fokus på området omkring Marbækskolen. Midler skaffes via offentlige kanaler samt private og fra erhvervsdrivende.

Der er store behov i dag, i Skibby, for at skabe et miljø, hvor børn & unge kan udvikle  egne behov i samvær med andre. Dette kan være i form af legepladser, kreative eller sportslige aktiviterer eller blot danne rammen for et samlingsted, hvor man mødes og knytter sociale relationer.

 

Flere undersøgelser konkluderer, at børn & unge , der rører sig minimun 1 time dagligt, væsenligt begrænser risikoen for overvægt/fedme samt efterfølgende livsstilssygdomme.

Endvidere viser undersøgelser, at triste skolegårde og kedelige faciliteter  har tendens til at danne grobund for mobning og dårlig trivsel og derved svækket indlæring.

Kreativ udfoldelse i pæne og behagelige omgivelser er med til at holde lysten til at lære ved lige samt udvikles de fysiske og sociale færdigheder

 

Team Marbæk ønsker derfor, at etablere et aktivitets­område på Marbækskolens område. Vi arbejder for at skabe et "kraftcenter" til gavn for byens borgere med særlig fokus på børn & unge. Planen er at indlede området med en Tarzanbane som første mål. Derefter arbejder vi os fremad mod at skaffe midler til de efterfølgende udvidelse af projektet. Projekter på skolens områder sker dog i samarbejde med skolens ledelse.